FAQ

Jeg kan ikke finde det hjælpemiddel, som jeg søger

Sådan søger du

Du kan søge på: HMI-nummer, ISO-nummer, varenavn, dele af et varenavn og ord i beskrivelsen.

Får du ikke det ønskede resultat, kan du udvide din søgning yderligere ved at anvende tegnet * (stjerne).

Skal du fx søge efter en skumpude, kan du nøjes med at skrive "Skum*". Dermed søger du på alle de hjælpemidler, hvor ordet skum indgår i et søgeord. På samme måde kan du søge på en del af et nummer fx 100*.

Du ikke kan søge på region, pris og stand.

 

Sådan søger du bredt

Kombiner en del af ISO-nummeret med stjernetegnet * og søg meget bredt. Fx 12*

En Ståløfter har ISO-nummer: 12360401. Men ledere du efter løftere generelt kan du nøjes med at skrive 12 efterfulgt af *. Dermed fremsøger du alle hjælpemidler med et ISO-numer, der starter med 12.

Hvorfor en portal til ubenyttede hjælpemidler?

Selvfølgelig skal hjælpemidler genbruges så effektivt som muligt.

Der står rigtig mange ubenyttede hjælpemidler ude på lokale depoter, plejecentre, hospitaler etc. Nogle hjælpemidler er udslidte, utidssvarende eller med væsentlige mangler og skal blot kasseres. Men for mange hjælpemidler handler det om, at det ”skal finde frem til den rette bruger”. Derfor har I brug for Hjælpemiddelportalen.  

 

En rigtig god business case

Sammen med Varde, Næstved, Roskilde og Assens kommuner har vi udarbejdet en business case for køb og salg af brugte hjælpemidler mellem kommuner. Business casen viser, at den gennemsnitlige kommune kan spare op mod 200.000 kr. om året på at købe og sælge brugte hjælpemidler.

Besparelsen skal sammenholdes med, at det tager under 2 minutter at lægge et hjælpemiddel på portalen.

 

Andre og lige så vigtige gevinster

Måske ligger den største gevinst et helt andet sted. Flere hjælpemidler købes med risiko for, at de kun skal bruges i en kort periode. Det gælder særligt hjælpemidler til børn – det kan være en stor omkostning. Med Hjælpemiddelportalen mindsker I risikoen for at stå tilbage med særlige hjælpemidler, der måske ikke kan genbruges inden for kommunen. Alt andet lige åbner det op for at tildele flere af de særlige hjælpemidler til glæde for borgerne.

Hvordan fungerer portalen?

Vi har tilstræbt at udvikle den mest enkle køb og salg-portal, vi kunne.

Hjælpemidlet lægges på portalen på under 2 minutter via mobiltelefonen. Al dialog mellem køber og sælger om salgsbetingelser aftales direkte mellem parterne og uden om portalen.

 

Yes, vi vil købe

Som køber af hjælpemidler søger og finder du hjælpemidler på portalens hjemmeside. Når du har fundet frem til det rette hjælpemiddel, trykker du dig frem til Kontakt og skriver din mailadresse, telefonnummer samt en besked. Så snart du trykker på Send, får sælger besked om din interesse. Det vil nu være op til sælger at kontakte dig, så I kan aftale alt det praktiske.

 

Yes, vi vil sælge

Vi har gjort det så let for jer som muligt. Alle hjælpemidler lægges på portalen via vores mobil-app ITS.

Du skal: Tage 1-3 billeder, angive en stand, skrive en pris og til sidst beskrive evt. særlige forhold omkring hjælpemidler. Derefter lægges hjælpemidlet automatisk på portalen med alle de informationer, vi ellers har om hjælpemidlet.

Har I allerede i dag ITS, og har du de nødvendige rettigheder, så ved du formentlig allerede, hvordan det skal gøres.

Har I ikke ITS, så kontakt os på info@hjm-portal.dk, så hjælper vi jer hurtigt i gang med at bruge portalen.

En uddybende vejledning om brug af portalen finder I på: https://inteiro.zendesk.com/hc/da

Husk, at portalen henvender sig til offentlige institutioner og virksomheder og kan ikke anvendes af privatpersoner.

Yes, vi skal på. Hvad koster det?

Kontakt os for oplysninger om priser. Og vi hjælper jer selvfølgelig også i gang.

 

Husk, at portalen henvender sig til offentlige institutioner, selvejer institutioner og virksomheder. Som privatperson kan du ikke anvende Hjælpemiddelportalen.

Kan alle bruge Hjælpemiddelportalen?

Alle kan gå ind på hjm-portal.dk og se de hjælpemidler, der er sat til salg. Men det er kun muligt at forespørge på et hjælpemiddel, hvis man på forhånd er registreret hos os som bruger. Vi har lavet denne afgrænsning, fordi offentlige institutioner ikke må sælge til privatpersoner. Af samme grund er det ikke muligt at se, hvem der har sat de enkelte hjælpemidler til salg.

For en kommune vil det typisk være en depotleder, der registrerer sig som sælger af hjælpemidler, mens et antal terapeuter vil kunne forespørge på hjælpemidler på portalen.

 

Portalen er åben for alle offentlige institutioner og private virksomheder, der ønsker at sælge og købe brugte, ubenyttede hjælpemidler. Portalen er alene et udstillingsvindue for de, der ønsker at sælge et hjælpemiddel. Den konkrete aftale om salg, køb og evt. udlån af hjælpemidler forhandles direkte mellem sælger og køber.

Vær opmærksom på, at Hjælpemiddelportalen ikke kvalitetssikrer de oplysninger, der ligger på portalen. Vi forbeholder os dog ret til at udelukke brugere af portalen, hvis vi opdager, at den anvendes uhensigtsmæssigt.

Vi benytter os af Cookies på hjm-portal.dk

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil, der giver mulighed for at lagre oplysninger, eller tilgå allerede lagrede oplysninger på brugerens pc, smartphone, tablet eller lignende, med det formål at indhente data om brugeren.

Bruger hjm-portal.dk cookies?

Ja, det gør vi. Som de fleste andre, er vi interesseret i at optimere brugen af vores hjemmeside, og derfor anvender vi PIWIK fra Innocraft til at følge brugernes adfærd. PIWIK er det der betegnes som en 3. parts cookie, da den er styret af Innocraft og ikke af hjm-portal.dk. Der bruges ikke p.t. andre cookies, men vi forbeholder os retten til at ændre dette.

Skal jeg godkende dette og hvordan undgår jeg det?

Når du besøger hjm-poratal.dk accepterer du brugen af cookies. Din browser er sandsynligvis opsat til at accepterer cookies, men du kan både slette eksisterende cookies og opsætte den, så cookies ikke tillades. Du kan finde information om, hvordan dette gøres, på denne hjemmeside: http://minecookies.org/cookiehandtering/

 

Hjælpemiddelportalen